Herlev Bladet

Fagregister top ann 4
Realize brochure ann

43-årig kvinde idømt dagbøder for at sælge stjålent børnetøj

En kvinde fra Herlev ville blandt andet sælge 21 jakker stjålet fra den skole, som hendes børn går på.

En 43-årig kvinde fra Herlev er ved Retten i Glostrup tirsdag blevet idømt otte dagbøder af 600 kroner for hæleri af børnetøj stjålet fra sine egne børns skole. Det oplyser Københavns Vestegns Politi.

Kvinden havde købt tøjet af en bekendt, hvorefter hun satte det til salg på DBA, fremgår det. Få timer efter bankede politiet på hendes dør og beslaglagde tøjet.

LÆS OGSÅ: Smidt ud af landet for 15 poser kaffe

Ifølge anklageskriftet skulle det være foregået 24. oktober sidste år om aftenen.

Der er tale om cirka 21 jakker og andet tøj, hvoraf noget af det var mærket med navn. Det drejer sig blandt andet om tre jakker af mærkerne Hummel, Nike og Ticket To Heaven.

Du er måske også interesseret i

Kommenarer er lukket, undtagen trackbacks samt pingbacks

Tilmeld dig vores nyhedsbrev!