Herlev Bladet
Privat: 180×480 Høje stickers 1
Privat: 180×480 Høje stickers

Årspriser for retten til at filme og håndtegnet video

Se hvad Herlev Bladet blev præmieret for, da Ugeavisernes Årspriser blev uddelt.

Herlev Bladets historier om, at avisen ikke kan få tilladelse til at lave videoindslag fra kommunalbestyrelsesmøderne i Herlev blev i sidste uge dekoreret med en bronzemedalje, da Ugeavisernes Årspriser blev uddelt i Kolding. I begrundelsen lød det blandt andet. 

’I Herlev ville Herlev Bladet gerne filme fra kommunalbestyrelsesmøderne – altså lave video-indslag ala dem man ser fra Folketinget, blandt andet for at kunne nå alle målgrupper her iblandt det store dyr i åbenbaringen: De unge. Men på rådhuset sagde de nej. Det blev til en række artikler med debat mellem redaktør og borgmester og Danske Medier valgte at gå ind i sagen og tage et forslag om at ændre lovgivningen, så kommunerne ikke selv kan bestemme, hvilke redskaber i den journalistiske værktøjskasse, journalisterne må bruge, med videre til ministeren’.

Læs den her. 

 

Håndtegnet video

I kategorien for de digitale initiativer blev det til en sølvmedajle for Maria Jønssons håndtegnede forklaring på, hvad Regionerne kan og skal. I begrundelse lød det blandt andet:

 

Hvad kan regionerne – få svaret her

’Hvad i alverden laver regionerne egentlig, og hvorfor rager det os. Det sexede spørgsmål sendte Herlev Bladet til besvarelse hos journalist Maria Jønsson. Svaret kom i farver i form af en helt håndtegnet film om, hvad regionerne står for og hvorfor det er en god idé at stemme, når der er valg. Det er valgdækning Jørgen Clevin-style og for det vinder Herlev Bladet og Maria Jønsson sølv.’

Endelig var der hæder til Herlev Bladets portrætserie Herlevs Børn. 

 

 

Du er måske også interesseret i
Kommentarer
Henter kommentarer.....