Herlev Bladet

Fagregister top ann 4
Realize brochure ann

Afgørelsens time i kolonihaverne

For tiden bliver det afgjort, hvor stort et kolonihavehus i Herlev skal have lov at være.

Lige nu afgøres fremtiden for haveejerne i Herlevs syv haveforeninger.

For skal de have lov at boltre sig i et hus på 60 kvadratmeter, eller må de nøjes med 50? Det skal besluttes, efter to lokalplanforslag blev sendt i offentlig høring ved kommunalbestyrelsesmødet i marts måned.

Lige trangt nok

I forslaget fra Teknik- og Miljøforvaltningen står der, at det højest skal være tilladt at have et hus på 50 kvadratmeter til beboelse og så yderligere 20 kvadratmeter til redskabsskur eller lignende.

Læs også: Den nye plan for posthusgrunden i høring

»Målet er, at alle haveforeningerne i kommunen til sidst bliver ensartede med hensyn til de principper, der er omkring bebyggelser,« sagde konstitueret formand for Miljø-, Klima-, og Teknikudvalget Bo Zabel til kommunalbestyrelsesmødet.

Venstres Bill Bjørklund ytrede ved mødet, at han mente, grænsen skulle ligge på 60 kvadratmeter fremfor de foreslåede 50.

»Hvis en familie med to børn flytter ud i deres kolonihavehus om sommeren, fordi de gerne vil lidt tættere på jorden, så er 50 kvadratmeter måske lige trangt nok, så derfor synes vi det burde hæves til 60,« sagde venstremanden.

Vil have 60 som i nabokommunerne

Ude i kolonihaverne er der bred enighed om, at de er 50 kvadratmeter ikke er nok, siger formanden for Haveforeningen Syvendehus, Martin Frandsen. Han håber sammen med bestyrelserne fra de øvrige haveforeninger, at grænsen kommer til at ligge på 60 kvadratmeter.

Læs også: Boligkø til Den Grønne Fatning

»Vi er som udgangspunkt meget glade for, at der bliver lavet lokalplaner, men vi undrer os over, at kommunen kun vil tillade et maks på 50 kvadratmeter til beboelse. I både Gladsaxe Kommune og Glostrup Kommune har man for nyligt lavet lokalplaner, og der har man tilladt op til 60 kvadratmeter,« siger Martin Frandsen.

Lokalplanforslag 113 og 114 er i høring indtil den 14. maj 2018, kl. 8.00.

Læs meget mere i Herlev Bladet i denne uge.

Du er måske også interesseret i

Kommenarer er lukket, undtagen trackbacks samt pingbacks

Tilmeld dig vores nyhedsbrev!