Herlev Bladet

Fagregister top ann 4
Realize brochure ann

Bliv klogere på renoveringen af Frederikssundsbanen

Fra påske skal S-togsbanen, der går gennem Herlev, renoveres. Hør mere om hvem, hvad og hvornår på et informationsmøde mandag 5. marts klokken 17.

Gå ikke over sporet, der kommer tog. Det vil sige, det gør der ikke på Frederikssundsbanen, som går gennem Herlev. Den skal nemlig renoveres. Derfor er der taget initiativ til et informationsmøde mandag 5. marts, hvor de berørte pendlere og andre nysgerrige kan høre mere samt stille spørgsmål.

På mødet vil Bo Zabel, fungerende formand for Miljø-, Klima og Teknikudvalget i Herlev Kommune, og Torben James Jensen, Pendlersamarbejdet Frederikssundbanen, byde velkommen.

Varum Sivapalau og Niels T. Petersen, Banedanmark, vil gå i detaljer om baggrunden for sporarbejdet, og hvad der skal laves, mens Melissa Fugl, også fra Banedanmark, vil informere om kommunikation med borgerne.

Efter en pause tager Søren Møller fra DSB over og fortæller om de togbusser, der skal sættes ind i renoveringsperioden i stedet for S-toget.

Dertil fortæller Paul Bayer fra Movia om forstærkning af Movias busruter, og endelig slutter Tony Bispeskov fra DSB af med kommunikationen til pendlerne.

I programmet er der også indlagt tid til spørgsmål.

Det hele foregår i Herlev Medborgerhus, hvor kommunen er vært fra klokken 17 til 19.

Sporarbejdet starter fra påske og forventes færdigt, så S-togsbanen er køreklar i 2019.

Du er måske også interesseret i

Kommenarer er lukket, undtagen trackbacks samt pingbacks

Tilmeld dig vores nyhedsbrev!