Herlev Bladet

Fagregister top ann 4
Realize brochure ann

Brødre dømt for svindel på Herlev Bibliotek

To brødre er i dag blevet dømt for at have installeret spyware på Herlev Bibliotek.

To brødre er i dag ved retten i Sønderborg blevet idømt tre og fem års fængsel for at have installeret såkaldt spyware på biblioteker i hele landet. Blandt dem Herlev Bibliotek, hvor det gik ud over en bruger af biblioteket, der ifølge dommen blev forsøgt svindlet for 356.000 kroner.
Læs også: Digitale svindlere slog til på Herlev Bibliotek. 
De to brødre har været på besøg i Herlev flere gange i 2016 og 2017, hvor de har installeret keyloggere, der kan kopiere og gemme oplysninger om for eksempel brugernavn og adgangskoder. Ifølge DR.dk har det ikke været muligt at finde frem til de penge brødrene har fået ud af svindlen eller at opklare, hvad de skulle bruges til. I alt har de forsøgt at overføre 8 millioner kroner fra biblioteksbrugeres konti.

De to dømte er danske statsborgere af somalisk afstamning, og er tidligere dømt efter straffelovens terrorparagraf. Der er dog intet der tyder på, at der er terrorforbindelser i sagen om databedrageri på bibliotekerne, understreger anklager Heidi Colbæk til DR.

Læs mere i Herlev Bladet i næste uge

Du er måske også interesseret i

Kommenarer er lukket, undtagen trackbacks samt pingbacks

Tilmeld dig vores nyhedsbrev!