Herlev Bladet

Derby-dag i Ørneborgen: Herlev Eagles – Rødovre

I aften kommer Rødovre Mighty Bulls forbi Herlev Skøjtehal til ‘årets vigtigste kamp’.

I aften er der lokal-brag i Ørneborgen. Rødovre Mighty Bulls kommer forbi til det, som Herlev Eagles’ sportschef, Nicolai Flindt, betegner som årets hidtil vigtigste kamp.
»Det er en meget meget vigtig kamp for begge mandskaber, for det er et spørgsmål, om der skal være fire eller ti point mellem de to hold bagefter. Så det er klart årets vigtigste kamp indtil videre,« siger sportschefen og fortsætter.
»Hvis vi vinder, så er vi kun fire point efter Rødovre med en kamp i baghånden, og så har vi rigtig gode muligheder for at komme forbi dem i tabellen,« siger han.
Nicolai Flindt har tidligere udtalt, at målsætningen for resten af grundspillet er at slutte over Rødovre.
Læs også: Eagles er kommet stærkt ind i 2019
Ingen håndbremser
Eagles har udover langtidsskadede Benjamin Mauritzen en fuld trup til rådighed til aftenens derby. Og Nicolai Flindt spår, at det bliver en intens omgang.
»Jeg tror det bliver fuld fart over feltet. Begge hold skal vinde, så der er ikke nogen, der spiller med håndbremserne trukket,« siger han.
Første kæmpe i sæsonen mellem de to var i Herlev, og her vandt ørnene med 4-0. I de efterfølgende to kampe i Rødovre har Rødovre taget sejren. Så hjemmebanefordelen ser ud til at spille en rolle.
Læs også: – Vi skal sende et signal til topholdene
Kom tidligt
Der er ofte godt smæk på lægterne, når de to hold tørner sammen. Og i aften bliver nok ingen undtagelse.
»Der er solgt mange billetter i forsalg så det tyder på, at der bliver gang i den oppe i hallen. Jeg vil i hvert fald opfordre folk til at komme tidligt,« siger Eagles-sportschefen.
Braget mellem Herlev og Rødovre bliver sat i gang klokken 20.00.
Læs også: Eagles hapser to spillere i konkursramte Hvidovre

Du er måske også interesseret i
Kommentarer
Henter kommentarer.....
Heleherlev.dk anvender cookies – Generelt bruges cookies til at genkende dig, når du besøger os igen og kan hjælpe med feks at. levere helt anonyme data til 3. parts applikationer som Google Analytics som vi benytter. Cookies benyttes til at forbedre din brugeroplevelse på Internettet.