Herlev Bladet

Fagregister top ann 4
Realize brochure ann

Eagles bryder med målmand

Clint Windsor stopper som målmand i Herlev Eagles med øjeblikkelig virkning. Emil Jidskog overtager pladsen.

Af Daniel Hedegaard
Herlev Eagles stopper samarbejdet med førsteholdsmålmand Clint Windsor, oplyser klubben i en pressemeddelelse. Aftalen er faldet på plads i weekenden og træder i kraft med omgående virkning.
Bruddet med målmanden kommer efter, at holdet har tabt 12 ud af de seneste 14 kampe og har lidt fem nederlag i træk.
»Vi havde en god start på sæsonen, men nu er vi gået lidt i stå og mangler lige det sidste,« fortæller sportschef Nicolai Flindt, om hvorfor klubben har valgt at stoppe samarbejdet med den 25-årige målmand.
Eagles har derfor ønsket at ryste posen og hentet en ny målmand ind.
Clint Windsor ud, Emil Jidskog ind
Herlevs nye førsteholdsmålmand er Emil Jidskog, som bliver den tredje tilgang fra konkursramte Hvidovre Fighters.
»Det er en spiller, vi kender rigtigt godt og har spillet imod, da han var i Rødovre,« siger sportschef Nicolai Flindt, om hvorfor valget gik på lige netop Emil Jidskog.
Klubben håber på, at den 27-årige keeper vil have positiv effekt på truppen.
”Han er en rolig målmand, som kan give noget ro til forsvaret,” beretter Nicolai Flindt om målmandens kvaliteter.
En ro, som forhåbentlig kan vende Eagles kedelige resultater, til en stribe af sejre.
Det er endnu uvist, hvornår målmanden vil være at se på isen. Men sportschef Nicolai Flindt fortæller, at klubben håber, at se Emil Jidskog i aktion allerede på tirsdag, når holdet hjemme tager imod Herning Blue Fox.

Du er måske også interesseret i

Kommenarer er lukket, undtagen trackbacks samt pingbacks

Tilmeld dig vores nyhedsbrev!