Herlev Bladet
Privat: 180×480 Høje stickers 1
Privat: 180×480 Høje stickers

Eagles har været flyvende fra start – nu venter Herning og Rungsted

Herlev Eagles skal efter en imponerende start på sæsonen op imod Herning og Rungsted i weekendens to opgør.

Med en overtidssejr imod Hvidovre tirsdag aften ligger Herlev Eagles efter seks kampe på en tredjeplads i Metal Ligaen.

Nu skal ørnene bygge videre på den flotte sæsonstart ude imod Herning, inden topholdet fra Rungsted kigger forbi ørneborgen til et brag af en lokalopgør lørdag klokken 19.00.

»Jeg tror, det bliver en tæt og spændende kamp mod Rungsted. Det plejer det at være, når vi møder dem. Der er altid en intens stemning og godt med folk på lægterne,« siger Herlev Eagles’ sportschef Nicolai Flindt og fortsætter.

»De er jo topholdet lige nu, men det var Frederikshavn også, da de kom på besøg og tabte. Og vi går ind til alle kampene med en tro på, at vi kan vinde,« siger han.

Herlev Eagles har tabt én enkelt kamp i sæsonen og har lige nu ligaens bedste defensiv med kun 12 scoringer imod sig.

Læs også: Svensk topspiller og ung Herlev-dreng skriver under for Eagles

Mindre god start for Herning

Inden lokalopgøret mod Rungsted skal Eagles-holdet en tur til Herning.

»Herning har fået en mindre god sæsonstart, men de har et utroligt godt hold, og det er kun et spørgsmål om, hvornår de kommer i gang. Men hvis man skal slå dem, så er det nok nu, for de ikke er supergodt kørende,« siger Nicolai Flindt.

Herning har tabt tre af sine første seks kampe i denne sæson, og ligger lige nu på ottendepladsen i rækken.

Kampen mod Herning er fredag aften klokken 19.00.

Læs meget mere om Eagles’ stærke sæsonstart i Herlev Bladet i denne uge.

Læs også: Eagles sæsonkortsalg er steget med 45 procent

Du er måske også interesseret i
Kommentarer
Henter kommentarer.....