Herlev Bladet

Eagles henter fem i Gentofte

Herlev Eagles fortsætter med at bygge truppen op til næste sæson. Nu har klubben hentet fem spillere i Gentofte Stars.

Herlev Eagles ligger ikke på den lade side for tiden. Nu har klubben hentet fem nye spillere til. Alle sammen i Gentofte Stars.

Den nordsjællandske klub har ikke fået licens til at spille med i Metalligaen i næste sæson, og derfor er mange af deres spillere nødsaget til at søge væk, hvilket altså nu er kommet ørnene fra Herlev til gode.

Læs også: Udenlandsk arbejdskraft til Eagles

Fem nye navne

Blandt de fem nye Eagles-spillere, er den 31-årige canadier Jeff Terminesi, som tidligere har spillet i Rødovre. Han har i sin tid i Gentofte været plaget af mange skader, men skulle altså nu være klar til at tørne ud for Herlev i næste sæson af Metalligaen.

Læs også: Ny keeper og fem forlængelser hos Eagles

Udover den rutinerede canadiske back har Eagles hentet Mads Carlsen, Ulrich Linnet, Emil Møller Rasmussen og Luis Bak Olsen.

Altså i alt fem nye navne til et Eagles-hold, som i forvejen er blevet styrket godt og grundigt i sommerpausen med nye kræfter fra både ind- og udland.

Læs også: Ny svensk træner i front for Eagles

Du er måske også interesseret i
Kommentarer
Henter kommentarer.....
Heleherlev.dk anvender cookies – Generelt bruges cookies til at genkende dig, når du besøger os igen og kan hjælpe med feks at. levere helt anonyme data til 3. parts applikationer som Google Analytics som vi benytter. Cookies benyttes til at forbedre din brugeroplevelse på Internettet.