Herlev Bladet

Fagregister top ann 4
Realize brochure ann

En påfugl for en lagkage

Ejeren til den vildfarne påfugl udlodder nu en lagkage til den, der formår at hjælpe med fangsten.

Den vildfarne påfugl fra Borgerdiget er stadig på fri fod.

Den er sidst set i en have på J E Pitznersvej, og fuglens ejer sætter nu lidt mundgodt på spil til den, der formår at hjælpe med fangsten.

»Vi vil jo meget gerne have den tilbage, men de er sindssygt svære at fange. Så hvis der er nogen, som formår at lokke den indenfor i en garage eller en carport eller en udestue eller sådan noget, så må de meget gerne ringe til mig med det samme. Så giver jeg gerne en lagkage. En rigtig god lagkage,« siger Jens Ole Hoppe, som er leder af Byggelegepladsen Rosendal, hvorfra påfuglene forsvandt i juni måned.

Nummeret, man skal ringe på, hvis man får fanget påfuglen er: 44 77 32 62

Læs også: Hvem mangler en påfugl

To er fanget – tre er ikke

Påfuglen stak af fra Byggelegepladsen Rosendal i Ballerup sammen med fire af sine påfuglevenner.

Siden da er to af de i alt fem påfugle blevet fanget. Den ene efter den dramatisk redningsaktion fra brandpersonalet i Beredskab Øst.

»Forrige torsdag rykkede to brandkøretøjer ud med seks brandfolk i for at få fanget en af påfuglene, der gik rundt i en have i Ballerup. Det tog halvanden time, og de var ved at give op flere gange, men til sidst fik de endelig fat i den. Og så gav jeg dem også en lagkage for indsatsen,« fortæller Jens Ole Hoppe.

Han understreger desuden, at påfuglen selvfølgelig er ganske ufarlig.

Læs også: Påfuglens ejer søger hjælp

Udover påfuglen i Herlev er der også en påfugl løs i Værløse. Den sidste ved man ikke hvor befinder sig, men Jens Ole Hoppe vurderer, at den muligvis ikke er iblandt os længere.

Du er måske også interesseret i

Kommenarer er lukket, undtagen trackbacks samt pingbacks

Tilmeld dig vores nyhedsbrev!