Herlev Bladet

Et gram coke er ikke nemt at opstøve midt i Nordsøen

Peter Parsbergs 16-årige liv har været længere end de flestes. Nu er han på kurs mod bedre tider ombord på det flydende socialpædagogiske opholdssted Andromeda.

Ved spisebordet i Herlev sidder en 16-årig fyr. Umiddelbart ligner han enhver anden på sin alder, og han bliver både pinligt berørt og beskyttende over for sin mor, når de taler om hendes tilstedeværelse som Natteravn i Herlev. Men Peter Parsberg har oplevet mere end de fleste, og det har sat sit præg på ham, det kan man mærke. Vis, reflekterende og ikke i tvivl om, hvad han mener. En 16-årig knægt, der allerede har levet et alt for langt liv.

Kolonien, der ændrede alt

Peter Parsberg voksede op med sin mor og søster. Han har danset standard, latin, disko og hip hop, og han kan både spille guitar, trommer, banjo og klaver. Men han har også ADHD, og han havde svært ved at få venner i det første årti af sit liv.

For at komme det til livs besluttede Herlev Kommune og skolens leder at sende 11-årige Peter Parsberg af sted på en sommerkoloni i håb om, at han her kunne møde nogle venner.

Og det gjorde han. Men de venner, han løb ind i på kolonien ved Stavnsklit, lærte ham at ryge cigaretter og hash, og der gik ikke længe, før han selv begyndte at bringe og sælge rundt i Herlev.

Fra bosted til bosted

Ikke ret lang tid efter, da Peter  Parsberg var 13 år, begyndte det for alvor at gå ned ad bakke. Hans mor gjorde alt, hun kunne, for at hjælpe ham, men hun kunne ikke gøre det alene. Han røg mere og mere hash, passede ikke sin skole, og Herlev Kommune valgte til sidst at anbringe ham på et opholdssted i Jyderup.

»Det var et godt opholdssted, men det fungerede bare ikke rigtig for mig,« forklarer Peter Parsberg, som her kom længere og længere ud i et stofmisbrug.

Et misbrug, der skulle føre ham bag tremmer og hegn på en sikret institution, eller et ungdomsfængsel, som han selv kalder det, på Sønderbro i København.

»De anbragte ham der, fordi der ikke er nok psykiatriske steder. Så vælger man at spærre børn inde på den måde,« fortæller Helene Parsberg, Peter Parsbergs mor, og forklarer, at han var anbragt i en celle på samme vilkår som de domsanbragte, og at familien måtte igennem en metaldetektor, når de fik lov til at besøge ham én gang om ugen.

Mistede sig selv

I sin tid på Sønderbro kom Peter Parsberg ind i en slags trance. Hver dag gik med det samme: Skole, indespærring, mad, indespærring, træning, indespærring, og til sidst vidste han ikke, hvilken dag det var.

»Man blev rimelig hurtigt mærkelig oveni hovedet. Man er bare på ingen måde sig selv derinde,« forklarer han.

Herfra blev den unge mand kastet rundt i systemet, og han begyndte at sælge hårde stoffer, stjæle biler og begå indbrud og brugstyveri. Ikke nok med det, så blev hans misbrug også værre og værre, og han begyndte at tage amfetamin, ketamin, MDMA, coke og speed næsten hver dag.

Ikke mange opholdssteder kunne håndtere ham længere, og til sidst endte han på psykiatrisk afdeling.

Et sidste håb 

En måned på psykiatrisk afdeling fik trappet Peter Parsberg ud af sit stofmisbrug, men han havde det stadig ikke godt. Her stod valget mellem en lukket institution med lang venteliste, et misbrugscenter eller et skoleskib.

»Alle var i vildrede. Der var ikke nogen, der vidste, hvad de skulle gøre,« fortæller moren.

De vidste dog begge, at hvis han ikke kom ombord på det skoleskib, var der ikke noget alternativ.

»Hvis jeg ikke havde fået hjælp, havde jeg ikke været i live,« siger Peter Parsberg, og hans mor nikker og fortæller, at han før har taget en overdosis.

»Han skulle væk fra omgivelserne. Det var dem, der påvirkede ham,« forklarer hun.

Kaptajn i eget liv

Sådan blev Peter Parsberg altså anbragt på Skonnerten Jylland på skibsprojektet Andromeda. Det var den 21. november, det kan hans mor huske, for det var begyndelsen på noget godt.

Han fortæller, at dagligdagen på skibet er helt anderledes, så han slet ikke når at tænke på sin trang til stoffer. Og som han siger, så er det bare sværere at skaffe stoffer midt ude på havet, end det er på Nørrebro.

Der sker stadig en smutter i ny og næ, men det er ok, for det tager tid at komme ovenpå igen, og det ved pædagogerne på skibet godt.

»Andre opholdssteder bruger meget konsekvens. Det gør de ikke der,« siger han og forklarer, at de på skibet ikke arbejder med pædagogisk afstraffelse, som han ellers har oplevet.

I begyndelsen af august i år deltog Skonnerten Jylland i sejladset ’Tall Ships Race’ med Peter Parsberg ombord. Her fik de en tredjeplads i klasse B-skibe og en 10. plads i hele ræset fra Turku i Finland til Klaipeda i Litauen. En stor sejr ovenpå en lang periode fyldt med nederlag – især med brand ombord, strømsvigt og storm undervejs.

»Det var noget af en oplevelse. Det var helt vildt,« smiler han stolt.

Efter ni måneder til søs går Peter Parsberg og drømmer om at flytte i ungdomslejlighed tæt på Fyn, hvor der ligger en navigationsskole. Her vil han gerne uddanne sig til styrmand, for som han siger, så er det hyggeligt at sejle.

Kommentarer
Henter kommentarer.....
Du er måske også interesseret i