Herlev Bladet
Privat: 180×480 Høje stickers 1
Privat: 180×480 Høje stickers

Fire mænd for retten efter skyderi Skovlunde

Københavns Vestegns Politi fremstiller i dag fire mænd, som sættes i forbindelse med skyderiet i Skovlunde fredag aften.

I går fredag omkring klokken 19.15 rykkede Københavns Vestegns Politi talstærkt ud til Skovlunde efter anmeldelse om skud.

Den foreløbige efterforskning tyder på, at to personbiler – en sølvfarvet Volvo S70 og en sort Seat Altea – chikanerede hinanden under kørsel på Ballerup Boulevard i retning mod København, hvorefter de stødte sammen i krydset ved Bybjergvej, oplyser politiet. Her opstod slagsmål mellem mændene i de to biler også med brug af stikvåben – og på et tidspunkt blev der løsnet cirka fire-seks skud.

Ingen er meldt ramt af skud, men en 34-årig mand pådrog sig stiklæsioner og en 23-årig mand pådrog sig læsioner efter stik og stump vold. De blev anholdt fredag aften.

I løbet af natten til lørdag blev yderligere to mænd på hhv. 19 og 25 år anholdt.

Alle anholdte er fra Ballerup-området, og de vil blive fremstillet i grundlovsforhør lørdag med begæring om varetægtsfængsling. Retsmødet vil blive begæret holdt for lukkede døre.

»Der ser ud til at være tale om uoverensstemmelser mellem personer fra Ballerup-området og intet tyder på, at der er nogen sammenhæng til den verserende bandekonflikt i Storkøbenhavn,« siger politidirektør Kim Christiansen, Københavns Vestegns Politi.

Han roser mange borgere for at have henvendt sig med oplysninger i sagen til politiet og opfordrer til, at man ringer til Københavns Vestegns Politi på 43 86 14 48 eller via 114, hvis man skulle have en viden om hændelsen.

Læs også: Politiet: Stor fokus på at skabe tryghed i Herlev

Du er måske også interesseret i
Kommentarer
Henter kommentarer.....