Herlev Bladet
Privat: 180×480 Høje stickers 1
Privat: 180×480 Høje stickers

Fokus: Hørt eller overhørt?

En mini-undersøgelse lavet af Herlev Bladet viser, at næsten to ud af tre deltagere ikke føler sig hørt af kommunen. For eksempel når der skal bygges nyt. En ekspert mener, tiden er løbet fra de traditionelle høringer. I denne uge sætter Herlev Bladet spot på borgerinddragelse.

Benytter Herlevborgerne sig af deres høringsret, når kommunen for eksempel skal bygge nyt, og føler de, at det batter noget? Det sætter Herlev Bladet fokus på i denne uge i en række artikler, som belyser emnet fra forskellige vinkler.

Med afsæt i boligbyggeriet det ny Nørrevang, hvor en borger til sin store fortrydelse nævnte, at hun ikke havde bidt mærke i kommunens høring og havde kendskab til en række andre, som kunne sige det samme, har Herlev Bladet taget pulsen på, om høringerne halter eller ej.

En mini-undersøgelse, der med sine 71 deltagere ikke er repræsentativ, men måske et fingerpeg, viser, at de fleste faktisk kender til deres høringsret og har prøvet at indsende et høringssvar, men op mod to tredjedele føler ikke, at de bliver hørt. En tendens, som professor ved Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv på Roskilde Universitets Center Jacob Torfing, der har beskræftiget sig med borgerinddragelse, bekræfter.

»Problemet er, at høringer ofte ender som en temmelig frusterende affære. De planlæggere og embedsmænd,  som udvikler lokalplanerne, kommer ofte langt i processen, og på et tidspunkt får de også involveret politikerne, og så kommer der en forståelse af, at det er det, vi gør«, fortæller han og understreger, at det sker før, man inddrager borgerne.

Derfor kommer en høring ifølge ham hurtigt til at virke iscenesat, hvorfor borgerne til sidst ikke har lyst til at deltage, fordi de føler, at der ikke bliver lyttet til dem.

Føler sig ikke hørt

Det fremgår også af nogle af de kommentarer, som deltagerne af mini-undersøgelsen har givet. Her tre eksempler:

Ofte ændres der ikke på kommunens forslag (især lokalplaner), selvom der kommer mange høringssvar (som er uenige med kommunen). Og hvis der ændres, er det kun på ubetydelige punkter, så kommunen kan lade som om, de har hørt hvad borgerne har sagt.

Alt virker besluttet før høring. Høring er bare noget, loven kræver, ikke noget kommunen faktisk tager alvorligt.

Fordi planerne altid er så langt fremme, at det ikke nytter noget at protestere.

Dertil kommer, at knap en fjerdedel ud af 67 i undersøgelsen vurderer, at høringsprocessen, som den foregår nu, ikke virker. Enten fordi de ikke bemærker, at der er høring, eller fordi de simpelthen ikke får besked. Det fremgår af følgende kommentarer:

Fungerer dårligt. Ofte er det kun et minimum af berørte, der får besked. Heldigvis virker Facebooks lokalgrupper.

Kan blive i tvivl om, hvordan proceduren er. Har oplevet at høring kun blev sendt til manden i husstanden i E-boks.

Det fungerer ikke. Grundejer- og lejerforeningerne bør kontaktes.

Fungerer dårligt, Herlev Kommune indkalder kun i små FB-grupper og alt for små annoncer i den lokale. Det overses nemt og ofte.

Borgerne skal inddrages tidligere

I Herlev Kommuner understreger borgmester Thomas Gyldal Petersen (A), at kommunen ifølge loven skal indkalde til høring, når der for eksempel udarbejdes et lokalplanforslag. Og at det fungerer, som det skal. Men derudover er han åben over for at gøre mere ud af borgerinddragelsen.

»Vi har brug for at udvikle på alle parametre, hvis vi skal have alle borgerne med«, siger han, der gerne vil have andre og flere end Tordenskjolds soldater til at deltage i kommunens udvikling.

Det store spørgsmål er så, hvordan man gør det.

Ifølge professoren fra RUC, Jacob Torfing, handler det om at inddrage borgerne langt tidligere i processen. Før lokalplanforslaget overhovedet er lavet. Noget man for eksempel har gode erfaringer med i Gentofte Kommune, hvor borgerne i visse sager arbejder sammen med lokalpolitikerne i særlige udvalg. Lige fra idéplan til det skal vedtages i kommunalbestyrelsen.

På spørgsmålet om, hvad man eventuelt kunne gøre bedre i Herlev Kommune, bekræftes ønsket om tidligere borgerinddragelse også i mini-undersøgelsen. Her ses det i flere af kommentarerne, at borgerne gerne vil tages med på råd.

Forslag til bedre borgerinddragelse

Inddrage borgerne så tidligt i processen og måske endda inddrage borgerne i udvalgsarbejdet som i Gentofte Kommune.

Være ærlige om de økonomiske konsekvenser der ligger til grund for kommunens ønsker. Borgerne er klogere, end kommunen tror, så vi kan godt forstå, at der skal flere borgere/flere skattepenge for at få det til at løbe rundt. Men hvis de er ærlige, kan der komme mere relevante forslag til ændringer, så både borgere og kommunen bliver tilgodeset.

Høring tidligere, så planen kan laves i harmoni med dem, den rammer, sendes ud til ALLE, der dagligt kan blive ramt af det. 

Fx info-planche eller roll-up og evt. visuel model af det foreslåede byggeri udstillet fx i bymidten, biblioteket, medborgerhus m.m.

Inddrage borgerne i hele processen, og har borgerne ønsker og kommentarer til det fremlagte, så skal de tages seriøst, og man skal kunne se på det færdige resultat, at det er borgerne, som har haft indflydelse og ikke kun kommunens egne folk.

Derudover er der en god portion deltagere, som nævner, at mere brug af E-boks og fysiske breve er en god måde at inddrage alle borgere på. Brug af Facebook, mailinglister og sms bliver også nævnt.

Læs mere i Herlev Bladet denne uge.

 

Du er måske også interesseret i
Kommentarer
Henter kommentarer.....