Herlev Bladet

Fagregister top ann 4
Realize brochure ann

Gallapremiere i Herlev a la Hollywood

Rød løber, jakkesæt og kjoler samt mousserende vin. Der var det hele, da spillefilmen 'Alt betyder ingenting' fejrede gallapremiere i Herlev Teaterbio.

»Flere har sagt til mig: ‘Peter, man kan da ikke bare lave en spillefilm’, men jo, det kan man godt, altså hvis man har en ambition, så kan man godt«, sagde en veloplagt instruktør, producer og filmmager forud for gallapremieren på hans danske komediefilm ‘Alt betyder ingenting’.
Den blev holdt i Herlev Teaterbio, og det var i bedste Hollywood-stil.

Med den røde løber spyttet ud af indgangspartiet som en tunge, sponsorvæg til photoshoots og boblende vin i højstilkede glas, havde PS Film, der står bag komedien, ikke sparet på noget denne fredag.

Afbud fra kendisser

Ærgerligt var det måske for nogen, at diverse tv-kendisser som blandt andre Janni og Karsten Ree samt Gustav Salinas havde meldt afbud på grund af sygdom, men arrangøren Peter Steenberg, fik til gengæld god opbakning fra sine skuespillere, lyd- og lysfolk og en masse andre af dem, der havde været med til at få filmen op på det store lærred – samt deres familie og venner.

SE OGSÅ: Lind@2018
Arrangøren fortalte da også, at netop frivilligheden hele vejen igennem havde været det bærende koncept for filmen.

Så kendisser eller ej blev der kastet en masse om ikke stjernestøv så i hvert fald glimmer over fredagens galla i Herlev Teaterbio, der viste sig at være et glimrende venue til sådanne arrangementer.

Du er måske også interesseret i

Kommenarer er lukket, undtagen trackbacks samt pingbacks

Tilmeld dig vores nyhedsbrev!