Herlev Bladet
Privat: 180×480 Høje stickers 1
Privat: 180×480 Høje stickers

Henrik Obel er vendelbo og siger to et halvt år efter åbningen af Big Bio:

Det kunne være værre

Oversættelse= Det er ’fantastisk godt’. En historie om en lokal biograf, skepsis fra kolleger i branchen og indkøb af nogle stole få måneder før åbningen i efteråret 2015, som måske lavede den danske biografbranche om for altid.

Han kan godt huske det endnu. Det skortede i hvert fald ikke på advarsler fra kolleger i branchen.

»De troede ikke rigtigt på det. Mange af dem sagde ligeud, at ’det kunne ikke lade sig gøre i Herlev«, fortæller Henrik Obel.

Han kan også huske den sommerdag i 2015, få måneder før åbningen af både Big og Big Bio, hvor han kom og fortalte sine nærmeste samarbejdspartnere, at han droppede de allerede bestilte stole. Og havde bestilt nye luksusstole til omkring tre millioner kroner. Ikke bare det. Den beslutning ville reducere antallet af pladser med 40 pct. i salene. Og dermed også, i teorien i hvert fald, selve indtægtsgrundlaget for den kommende biograf.

»Alle var kritiske«, fastslår Henrik Obel.

En ærefrygt men…

»Selvfølgelig var der en ærefrygt dengang. Vi havde også et område, som ikke var fast defineret«, husker Henrik Obel.

Den 55-årige vendelbo, der har været i biografbranchen siden 2002 og i 2015 søsatte sit livs største satsning med Big Bio, tør nu godt slå fast med et selvsikkert smil.

»Det kunne være værre«.

For sådan siger man, når man kommer fra Vendsyssel og i virkeligheden mener, at det ’går fantastisk godt’.

Hvad var det vi kunne gøre?

I dag konstaterer Henrik Obel, at folk nemlig i den grad tager til Big Bio. Ikke bare fra Herlev.

»Ballerup, Husum og Brønshøj har taget godt imod os. Vores stole og vores lydsystem trækker folk langt uden for Herlev. Meget hurtigt fik vi tag i de unge. Så har vi fået tag i flere og flere børnefamilier. Og nu ser vi også, at det mere modne publikum kommer i større og større antal«, siger han.

Det er blockbuster-filmene, som trækker mest. De mere smalle film giver lidt større udfordringer for biografen på Big.

Men stolene er i virkeligheden historie om et biografeventyr.

»Faktisk spurgte vi os selv, hvad vi kunne gøre, som de andre ikke havde«, forklarer Henrik Obel.

Hvordan sidder du hjemme?

Lyd og billede, det tekniske i det hele taget, skulle være i orden. Og man skulle have de rigtige film. Sådan det basale i biografbranchen.

»Men hvis vi skulle lave noget, som de andre ikke havde, så var det, at man skulle sidde lige så godt som derhjemme i den bedste stol. Kunne man også få komforten med. Ideen var at opfylde den dimension også«,  forklarer Henrik Obel.

Resultatet er, at den øvrige biografbranche nu prøver at komme lidt efter med ’supreme-sale’ og andre tiltag.

»De stole blev en slags verdensklasse. Og det har det nærmest været for hele branchen«, smiler biografmanden med oprindelse i Vendsyssel.

Men Henrik Obel stopper ikke med Big Bio i Herlev. I efteråret 2019 åbner han endnu en Big Bio. I det nye kvarter omkring Nordhavn. Med fem sale og 650 pladser. Men det er en anden historie. Men så alligevel lidt af den samme historie selvfølgelig.

Du er måske også interesseret i
Kommentarer
Henter kommentarer.....