Herlev Bladet
Privat: 180×480 Høje stickers 1
Privat: 180×480 Høje stickers

Herlev Bladet liveblogger fra retten imorgen

Når bedemanden fra Herlev onsdag skal vidne i retssagen mod ‘Nordens største bedrager’, så er Herlev Bladet til stede. Du kan følge med på vores liveblog, mens det sker.

Onsdag går det løs i Retten i Lyngby. Den lokale bedemand fra Herlev Michael Holgersen skal vidne mod den 61-årige norske storsvindler Marie Madeleine Steen, som i sommer svindlede ham for 1.200 kroner.

Herlev Bladet er med i retten, og du kan følge slagets gang her på hjemmesiden, når vi går i luften med vores liveblog direkte fra retssalen klokken 09:15.

Retssagen begyndte mandag, og Marie Madeleine Steen er tiltalt for 24 forhold. 22 af dem omhandler bedrageri.

Hun blev anholdt i juli, efter et tip fra en borger, som havde læst om bedemandens historie i Herlev Bladet.

Læs også: Lokal bedemand advarer: Snydt af kendt norsk storsvindler

Kendis-seriesvindler

Mandag var både danske og udenlandske journalister tilstede ved retten i lyngby. Og sagen mod den norske seriebedrager har fået heftig omtale i de landsdækkende medier.

Hun er flere steder omtalt som ‘Nordens største bedrager’, og i Danmark går hun også under navnet ‘Kvinden med den tunge kuffert’ efter en podcast, der blev lavet om hende af Third Ear og Politiken.

Retsmødet begynder onsdag klokken 09:15, og der går Herlev Bladets liveblog også i luften. Herlev-bedemanden Michael Holgersen er sat til at vidne klokken 11:40.

Læs også: I dag begyndte retssagen mod ‘Nordens største bedrager’

 

Du er måske også interesseret i
Kommentarer
Henter kommentarer.....