Herlev Bladet
Privat: 180×480 Høje stickers 1
Privat: 180×480 Høje stickers

Hvor er bandet?

En borger fandt disse elguitarer ved HI Tennis. De er nu afleveret til politiet.

Thank you for the music. En Herlevborger spærrede øjnene op, da han klokken lidt i 10 om formiddagen første juledag fandt en bunke elguitarer i et krat bag HI Tennis. Det skete, da han var ude for at lufte sin hund.

I bedste heavy metal-stil så det ud som om, de i et anfald af høj basgang og headbangeri var blevet kylet ned på jorden. I dette tilfælde var krat og bløde blade der heldigvis til af at afbøde for faldet, så det så ud som guitarerne var i nogenlunde fin stand stadigvæk.

Finderen anmeldte fundet til politiet, som nu har guitargruppen i sin varetægt. Om der ligger andre instrumenter andre steder, og hvor de eventuelle bandmedlemmer er blevet af, må indtil videre stå hen i det uvisse. I så fald må de klare koncerten uden guitarriffs og soloer.

Har man oplysninger i sagen, kan man kontakte Københavns Vestegns Politi på telefon: 43 86 14 48.

 

Du er måske også interesseret i
Kommentarer
Henter kommentarer.....