Herlev Bladet

Mand truede med at skyde sig selv på biblioteket

Onsdag ved 13-tiden mødte kampklædte betjente op på Herlev Bibliotek for at anholde en 44-årig mand, der havde truet med at skyde sig selv.

I cirka en halv time var kampklædte betjente med maskinpistoler på Herlev Bibliotek, før de omkring klokken 13.30 onsdag kom ud med en mand i håndjern og kørte væk fra stedet.

Der var ifølge Københavns Vestegns Politi tale om en 44-årig muligvis psykisk syg mand, som havde truet med at skyde sig selv. Da politiet i anmeldelsen fik formodning om, at manden kunne have et våben, valgte man at rykke massivt ud.

To mænd med maskinpistoler sonderede omgivelserne omkring biblioteket, mens et hold på fire betjente tog sig af manden indendøre.

Ifølge Herlev Bladets kilde på stedet er der angiveligt tale om en mand med psykiske problemer, som ofte kommer på biblioteket.

Manden er nu bragt til psykiatrisk skadestue.

 

 

Du er måske også interesseret i
Kommentarer
Henter kommentarer.....