Herlev Bladet

Fagregister top ann 4
Realize brochure ann

Kom med din mening om bymidten – høringen starter nu

Nu skal du på banen, hvis du har kommentarer til bymidteprojektet. Lokalplanforslaget bliver sendt i offentlig høring den 17. januar, og den 28. februar er der borgermøde.

Hvad synes du om forslaget til det nye bymidtecenter?
Det har været længe undervejs, men nu er vi nået dertil, hvor du som borger kan komme ud med din mening om projektet.
En enig kommunalbestyrelse vedtog i går at sende lokalplanforslag 104 om Herlev Bymidte Butikscenter i otte ugers offentlig høring.
Høringen starter 17. januar 2019 og slutter torsdag den 14. marts 2019.
Tidligere var det meldt ud fra Herlev Kommune, at høringsperioden startede 17. februar, men det var en fejl.
Læs også: Ny plan for bymidten klar til at blive sendt i høring
Borgermøde den 28. februar
Udover beslutningen om at sende forslaget i offentlig høring, kom det også frem på mødet, at der er planlagt endnu et borgermøde om projektet.
Det kommer til at foregå torsdag den 28. februar, og her vil der også være mulighed for at knytte kommentarer og stille spørgsmål. Nærmere tid og sted for borgermødet er endnu ikke meldt ud.
Lokalplanforslag 104 indeholder et Herlev Bymidte Butikscenter på 12 etager. Man kan finde hele forslaget på Herlev Kommunes hjemmeside,hvor man også kan læse om høringen.
Læs meget mere om, hvad der skete på onsdagens kommunalbestyrelse i Herlev Bladet i næste uge.
Læs også: Nye planer for Herlevs bymidte

Du er måske også interesseret i

Kommenarer er lukket, undtagen trackbacks samt pingbacks

Tilmeld dig vores nyhedsbrev!