Herlev Bladet
Privat: 180×480 Høje stickers 1
Privat: 180×480 Høje stickers

Kommunen foreslår elitesamarbejde med Herlev Eagles

På kommunalbestyrelsesmødet onsdag aften skal politikerne tage stilling til, om kommunen skal satse på eliteidrætten med Herlev Eagles som første samarbejdspartner.

Kommunen vil i højere grad satse på eliteidrætten i Herlev, og det bliver i første omgang Herlev Eagles, der kommer til at nyde godt af satsningen. I hvert fald hvis den såkaldte eliteidrætssatsning, som ordningen kaldes, bliver vedtaget på kommunalbestyrelsesmødet onsdag aften.

»Der har været en henvendelse fra Herlev Eagles, og det har inspireret til nogle tanker om, hvad vi konkret kan gøre for at være medspiller og løfte eliteidrætten i kommunen«, forklarer han og tilføjer, at hvis det skulle gøres, så skulle det gøres nu før sæsonstart.

Borgmesteren understreger, at det på længere sigt også skal være muligt for andre eliteklubber, der ønsker at spise kirsebær med de store, at indgå samarbejde med kommunen, men:

»Lige nu er ishockey den sportsgren, som har de stærkeste muligheder i forhold til at leve op til en eliteidrætssatsning«, påpeger han med tanke på, at Herlev Eagles som et hold i den bedste danske række både kan være med til at brande Herlev og give borgerne en oplevelse.

Noget for noget

Det konkrete samarbejde med Herlevs bedste ishockey betyder, at holdet over de næste tre sæsoner modtager i alt 3,6 millioner kroner af kommunen til gengæld for en række modydelser, som blandt andet tilgodeser udsatte børn og unge i Herlev. Derudover er det også et krav, at holdet i første sæson kvalificerer sig til slutspillet i Metal Ligaen.

»Det er ufattelig positivt for os og eliteidrætten i Herlev«, lyder den umiddelbare reaktion fra Herlev Eagles-direktør, Lars Skjøth, om kommunens eliteidrætssatsning, såfremt den bliver vedtaget i kommunalbestyrelsen.

Han vurderer, at samarbejdet vil betyde meget for Herlev Eagles på langt sigt.

»Det er ikke penge, der skal  bruges til at gøre noget ved vores hold, men de skal udvikle vores forretning, give os arbejdsro og mulighed for at kigge pa andre ting end de øvrige år, hvor det har handlet om hele tiden at jage likviditet for at overleve«, lyder det.

LÆS OGSÅ: Herlev Eagles får ny direktør

Eliteidrætssatsningen er allerede vedtaget i Kultur- og Fritidsudvalget og Økonomi- og Planlægningsudvalget. Kun DF og Enhedslisten stemte henholdsvis imod og blankt.

 

 

Du er måske også interesseret i
Kommentarer
Henter kommentarer.....