Herlev Bladet
Privat: 180×480 Høje stickers 1
Privat: 180×480 Høje stickers

Kvinde fra Tofteledet sigtet for at dræbe og partere sin mand

En ældre kvinde fra Tofteledet er her til formiddag blevet sigtet for at have dræbt sin mand og have gravet dele af liget ned i haven og andre dele ned ved en kolonihave. Lige nu bliver der efterforsket i Haveforeningen Hjortespring.

Politiet er endnu massivet tilstede med både hunde og betjente ved en villa på Tofteledet, der lige nu er omdrejningspunktet i en sag, hvor en ældre kvinde er sigtet for drab, usømmelig omgang med lig og krænkelse af gravfreden. Politiet forklarer på Twitter, at der lige nu også efterforsket i sagen i Haveforeningen Hjortespring.

TV2 skriver, at en ældre kvinde her til formiddag er blevet sigtet for i juli i år at have dræbt sin mand på parrets adresse på Tofteledet.  Hun er også sigtet for at have parteret mandens lig og gravet hans jordiske rester ned i henholdsvis husets have og ved en kolonihave. Kvinden er derfor blevet sigtet for krænkelse af gravfreden og usømmelig omgang med lig. Kvinden nægter sig ifølge TV2 skyldig i anklagen om drab.

BT skriver, at kvinden ifølge sigtelsen har gemt sin mands hoved og ene ben i en fryser, mens resten af liget blev gemt i haven. Herefter skulle hun have taget hovedet og benet op og gravet det ned ved kolonihaven.

Arkæologer fra Moesgaard Museum hjælper tilsyneladende med efterforskningen i Haveforeningen Hjortespring.

Ifølge Herlev Bladets oplysninger boede der et ældre ægtepar i huset på Tofteledet, hvor de har boet i mange år. Parret bliver betegnet som lidt forhutlede, og manden var ifølge naboer alvorligt syg. Han var kendt i området, blandt andet fordi han ofte samlede flasker.

Retten har valgt at løslade kvinden. 

 

Læs også: To år efter Louise Borglit blev dræbt efterforskes der stadig. 

Du er måske også interesseret i
Kommentarer
Henter kommentarer.....