– Når gongongen lyder, er alt væk
På bare to år har 14-årige Elias Idrissi bokset sig til nogle imponerende resultater med sin far som personlig træner og mentor i sit ringhjørne. Forude venter EM i Rumænien.
Han er velovervejet, motiveret og godt forberedt den 14-årige Elias Idrissi – og så selvfølgelig glad, da han skal kommentere på nyheden om, at han er blevet månedens sportsprofil. Måske han også er sådan i sin boksning. Her lader han bare næverne tale for sig, og det falder som regel godt ud. På bare to år har han opnået mere, end mange ville kunne på 10 år eller i det hele taget. Talentfuld, helt bestemt, men det er også hårdt arbejde.
»Det hårdeste er ringen, man træner seks gange om ugen og op til kampe ni gange, og når man så når op i ringen, er man meget presset. Der er mange ting, man skal tænke på, og så bliver man træt. Jeg tror, at alle boksere har det sådan, at omklædningsrummet er det værste sted, men lige så snart gongongen lyder er alt væk i rummet«, forklarer han.
Far er den bedste
Elias Idrissi var 12 år, da han begyndte i Herlev Boxing som hans far, Rachid Idrissi, etablerede i 2012.
»Lige siden jeg var baby, har jeg altid set op til min far, der har gået til kickboksning og boxing, og så tænkte jeg, at det kunne være sjovt også at prøve«, forklarer han, der også ser det som en fordel at have sin far som træner.
»Det er det bedste at have sin far som træner. Jeg er sammen med ham hele tiden, og han hjælper mig med kost og træning og alt mulig andet. Han ved jo også, hvad der er bedst for mig, for han er min far«, påpeger det unge boksetalent.
Som mange andre i sin alder gik han ellers også til fodbold, men fandt ud af, at han hellere vil slå end sparke. Holdsport var ikke hans boldgade.
»Jeg syntes bare, det var fedt at gå til en sport, hvor man er alene. Det er kun dig, der gavner dig selv, så du behøver kun at tænke på dig og koncentere dig om dig selv.Det er en alenesport, hvor der kun er dig og din modstander«, fastslår han, der ser ud til at trives med den rollefordeling.
Vil vinde EM
Det afspejler resultaterne i hvert fald.
»Det største i min karriere indtil videre er nok, at jeg var med landsholdet for en måned siden i Tyskland til en af de stærkeste og største turneringer i Europa. Og den vandt jeg for andet år i træk«, fortæller den ambitiøse bokser, der betegner sig som en teknisk venstrefodsbokser med speciale i lige stød.
På sit cv kan han indtil videre skrive 17 vundne kampe ud af 18, og det er han ganske godt tilfreds med.
»Jeg tabte den 16. kamp, og det var jeg ret nede over, men sådan er det i boksning. Du kan ikke gå en hel karriere uden at tabe. Nederlag lærer man meget af, og jeg kan helt sikkert vinde over ham en anden gang. Faktisk skal jeg på træningslejr i Tyskland og sparre med ham op til EM i juli«, oplyser han.
Netop EM, som foregår i Rumænien, har han store forventninger til, selvom der også er andre mål på ønskelisten.
»Det allerhøjeste lige nu er at vinde EM, men fremadrettet vil jeg gerne deltage til OL 2024«, siger Elias Idrissi, der først derefter vil overveje, om han vil smide hjelm og bluse for at blive professionel.
Spiser også slik
Som det ser ud nu, tager han dog en kamp ad gangen, og han er også helt bevidst om, at der er andet i tilværelsen end boksning. Selvom det kan være svært at se ud over bokseringen op til en kamp.
»Op til kampe prioriterer jeg min familie som nummer ét, sporten nummer to og venner tre«, forklarer han, der en måned før en turnering begynder at træne og spise målrettet.
»To uger før en kamp får jeg masser af proteiner, kylling, ris og pasta og fisk, ikke usund mad som is og kage og slik. I starten skulle jeg lige vænne mig til det, men nu går det godt«, fortæller han, der mellem kampene lever som alle andre unge.
Også når det gælder indtag af slik, forsikrer han.
»Jeg er sammen med mine venner, når jeg har fri, og jeg går også meget op i skolen. Min far siger, at hvis boksningen kommer til at påvirke skolen, så skal jeg droppe boksningen, for uddannelse er vigtigt«, lyder det fra Elias Idrissi, der ifølge ham selv er ganske godt med rent fagligt.
Så er der altid noget at falde tilbage på. Foreløbig har han i hvert fald ikke tænkt sig at falde nogen steder.
Sådan stemmer du på Årets Sportsprofil
Mød de andre her:
Kim Drube, Herlev Taekwondo Klub: Har gjort HI Taekwondo til Nordens bedste klub
Martin Brock, HI Fitness: Glæden er drivkraften, og den gives til medlemmerne
Lisbeth Arent, Herlev/Hjorten Håndbold: – Håndbolden har været med til at forme mig
Patrick Eilsborg, Herlev/Hjorten Badminton: Stille, ung og ydmyg – men så svinger han ketsjeren
Danijel Marsenic, BMS Herlev: Det handler om at gribe chancen og kaste sig ud i det
Christoffer Gath, Herlev Eagles: – Det har hele livet været målet at være bedre end min bror
Cecilie og Amalie Leth-Nissen, Hjortespring Golfklub: I medgang og modgang – og golf
Pavla Setina, Herlev Volleyball: – Volleyball er mit livs kærlighed