Herlev Bladet

Fagregister top ann 4
Realize brochure ann

Nederlag til bordtennis

Michael Maze var for stor en mundfuld

Bordtennis: Herlev tabte klart på udebane til de danske mestre, som stillede op med bat-legenden Michael Maze på holdet.

Det blev til et klart nederlag på 5-1, da Herlev i weekenden mødte de danske mestre fra Roskilde på udebane. Roskilde, der har vundet DM ni ud af de seneste 10 år, stillede op med den dobbelte OL-medaljevinder Michael Maze på holdet. Og dét gjorde ikke just opgaven lettere.

Højt niveau for Maze

Maze, som har indstillet sin individuelle, internationale karriere pga. skader, holder fortsat et uhyre højt niveau. Det har han vist i Champions League for klubhold, hvor han henholdsvis både presser og vinder over nogle af verdens bedste spillere.

Herlevs Kenneth Nielsen var derfor på en forudsigelig umulig opgave og indkasserede da også et klart 3-0-nederlag mod Maze. Det samme gjorde Frank Gyldskov-Redke mod såvel mestrenes ubesejrede kineser, Yujla Zhai, som den flyvende hollænder Laurens Tromer, mens det lykkedes Dennis Rasmussen at snuppe et enkelt sæt mod Kasper Rasmussen.

Jouti kom på tavlen

Eneste Herlev-spiller, der lykkedes med at komme på tavlen, var Eric Jouti, som vandt 3-0 over Laurens Tromer. Til gengæld tabte Jouti 3-1 til Zhai.

Det lykkedes altså ikke Herlev at få revanche fra de to klubbers første opgør, som Roskilde vandt med 2-5 i Herlev.

Med nederlaget ryger Herlev ned på femtepladsen, men ligger dog á point med Hillerød GI på fjerdepladsen. Hvis holdet har lidt tur i den i de resterende syv kampe, synes en plads i medaljeslutspillet ikke at være fuldstændig urealistisk.

 

Vigtig kamp på fredag

Herlev spiller sin næste hjemmebanekamp på fredag den 26. januar klokken 19 i sportskælderen på Kildesgårdskolen Vest. Der er gratis adgang. Der er lagt op til et tæt pg vigtigt opgør, idet Næstved ligger på tredjepladsen med 8 point og Herlev ligger lige efter med 6 point

Du er måske også interesseret i

Kommenarer er lukket, undtagen trackbacks samt pingbacks

Tilmeld dig vores nyhedsbrev!