Herlev Bladet
Privat: 180×480 Høje stickers 1
Privat: 180×480 Høje stickers

Ny svensk træner i front for Eagles

Efter to sæsoner takker JP MacCallum af og overlader trænerposten til Patric Wener.

Efter en grundig research har Herlev Eagles fundet en ny træner som afløser for JP MacCallum, der har dirigeret tropperne de sidste to sæsoner. Det bliver svenske Patric Wener på 49 år, der ifølge Herlev Eagles’ sportschef Nicolai Flindt passer godt ind i truppen.

»Patric er kendt for at være meget ambitiøs og grundig i hans trænergerning, dygtig taktisk og han stiller store krav til spillere og organisationen i det hele taget. Han er virkelig ‘sulten’, og jeg føler mig overbevist om at han vil være den helt rette mand for os«, siger han i en pressemeddelelse.

Kommer til at vinde kampe

Patric Wener har 20 års erfaring og har tidligere trænet i blandt andet Allsvenskan, EBEL og derimellem også U18 og U20 hold. Og han glæder sig til at komme i gang.

LÆS OGSÅ: Herlev Eagles får ny direktør

»Jeg ser virkelig frem til min nye udfordring som træner i Herlev. For mig er det at være ishockeytræner eller spiller ikke bare et job – det er en livsstil. Med en stor portion passion og engagement, vil jeg formidle mit lederskab til alle kollegaer, spillere, fans og sponsorer. Med det her unge og motiverede hold vi er ved at bygge op, kommer vi til at følge en tydelig plan, hvor vi skridt for skridt udvikler os. Med hårdt arbejde er jeg sikker på, at vi bliver svære at spille imod, og gennem vores indsats kommer vi til at vinde kampe«, lyder det fra den nye træner.

Han ser frem til at fejre nye succeser med Herlevs ørne og har foreløbigt skrevet under på en 2-årig aftale.

Du er måske også interesseret i
Kommentarer
Henter kommentarer.....