Herlev Bladet
Privat: 180×480 Høje stickers 1
Privat: 180×480 Høje stickers

Planen for skøjtehallen er klar – med en lille ændring

Herlevs kommende træningsskøjtehal kommer til at ligge lidt anderledes end det, der tidligere var planlagt.

Når Herlevs nye træningsskøjtehal står klar til august, kommer den til at ligge lidt anderledes, end det tidligere var planlagt.

Det fortæller Lars Bo Hasselby, som er centerchef i Center for Ejendomme og Intern service i Herlev Kommune.

»I det materiale, vi tidligere har brugt, var den nye træningsskøjtehal skubbet lidt ud fra facadelinjen, men nu kommer den til at ligge parallelt med skøjtehallen i stedet for,« siger han.

Den nye træningsskøjtehal er i den nye plan blevet rykket omkring 10 meter i forhold til de tidligere plantegninger.

»Det gør, at man nu kan stå på Tvedvangen og stadig have udsyn til hele det grønne område,« siger Lars Bo Hasselby.

Læs også: Nyt om træningsskøjtehallen

Mulighed for udvidelse

Den nye plantegning viser, at der vil være to mellembygninger, hvor man kan gå fra den ene til den anden hal. Og i den ene af de to mellembygninger kommer al teknikken også til at være.

Når man klæder om, kommer det stadig til at foregå i den gamle skøjtehal. I første omgang i hvert fald.

»Imellem den eksisterende og den nye hal er der et friareal, som vil kunne komme i spil, så hvis man på et senere tidspunkt vil udvide med omklædningsfaciliteter for eksempel, så er der skabt mulighed for det,« fortæller Lars Bo Hasselby.

Byggeriet gik i gang den 3. december, og efter planen er træningsskøjtehallen klar til brug i august 2019.

Læs også: Det støjer for meget i Herlev – men kommunen har en plan

NY PLAN. I den nye plan ligger de to skøjtehaller mere parallelt med hinanden. Den stiblede linje er det foreløbige bud på byggepladsen. Illustration: Arkitema Architects
GAMMEL PLAN. På den tidlige plantegning lå træningsskøjtehallen lidt forskudt af af Herlev Skøjtehal. Illustration: Herlev Kommune

 

 

 

 

 

 

 

Læs meget mere om den nye træningsskøjtehal i Herlev Bladet i denne uge.

Du er måske også interesseret i
Kommentarer
Henter kommentarer.....