Herlev Bladet
Privat: 180×480 Høje stickers 1
Privat: 180×480 Høje stickers

Københavns Vestegns Politi går på Facebook

Fra i dag kan man også finde Københavns Vestegns Politi på Facebook. Læs her hvorfor.

Fra i dag af kan man følge og like Københavns Vestegns Politi på Facebook.

»Borgerne på Vestegnen er massivt repræsenteret på det sociale medie Facebook, og vi som politi bør være hvor borgerne er. Derfor er vi fra i dag gået på Facebook,« siger Købehavns Vestegns politidirektør, Kim Christiansen i en pressemeddelelse.

Københavns Vestegns Politis nye Facebook-profil skal først og fremmest give indblik i politiets arbejde på Vestegnen og understøtte politiarbejdet, oplyser politiet.

»Vi vil gerne give borgerne mulighed for at komme bagom, hvad vi går rundt og arbejder med i politiet. Og så vil vi gerne i yderligere dialog med borgerne – for at høre deres mening, for at få og give indblik, for at skabe tryghed,« siger Kim Christiansen.

Læs også: Politiet: Stor fokus på at skabe tryghed i Herlev.

Facebook og Twitter

Når Københavns Vestegns Politi fra i dag går på Facebook, er det med seks års erfaring fra det sociale medie Twitter, og tanken er at Facebook og Twitter skal komplimentere hinanden. Hvor Twitter først og fremmest er til de korte, hurtige beskeder, så er Facebook mere oplagt til længere opslag samt foto og video, men begge kanaler kan bruges i tilfælde af meget store hændelser, hvor det er nødvendigt at nå ud til alle eller de fleste borgere på Vestegnen.

»Netop fordi det er tanken, at de to sociale medier skal komplimentere hinanden, håber vi at borgerne på Vestegnen vil have lyst til følge dem begge,« siger Kim Christiansen

Ingen sagsbehandling på Facebook

Det vil ikke være muligt at fortage anmeldelser via Facebook. Her er det fortsat Københavns Vestegns Politis servicecenter på 114 eller politiets hjemmeside www.politi.dk/Vestegnen, der skal bruges.

Du er måske også interesseret i
Kommentarer
Henter kommentarer.....