Herlev Bladet

Portræt: Hele Herlevs politi-Gitte stopper

Efter 32 år i politiet heraf de 19 i Herlev har lokalbetjent Gitte Larsen besluttet at tage orlov fra august. Men kun for en stund. Hun brænder nemlig stadig for det forebyggende politiarbejde - og for Herlev.

Rigtig mange Herlevborgere store som små kender Gitte Larsen fra Lokalpolitiet. Ikke nødvendigvis fordi de har været på kant på loven, men fordi de har mødt hende på gader og stræder i kommunen, til foredrag, borgermøder eller på skolerne. Den 55-årige lokalbetjent har nemlig altid gjort en dyd ud af møde borgerne dér, hvor de er, fortæller hun, der nærmest nonstop siden 1999 har huseret i Herlev.

Nu har hun imidlertidig valgt at sætte sin gøren og laden på pause.

»Jeg har taget orlov fra politiet i et år, fordi jeg mener, det er sundt at komme ud og prøve noget andet. Ud og se sig omkring og samle inspiration«, forklarer hun, der officielt stopper pr. 1. august.

Herlev er noget specielt

Men det betyder ikke, at Gitte Larsen er færdig med politiet – eller Herlev for den sags skyld.

»Herlev har altid ligget dybt i mit hjerte. Jeg har altid følt mig meget hjemme her, og jeg har været så heldig at være en del af byen, selvom jeg ikke bor her«, fortæller hun.

I hendes øjne er kommunen et godt, fredeligt sted, der har formået at holde sig uden for de store konflikter som for eksempel bandekriminalitet. Ikke mindst takket være et godt tværkommunalt samarbejde som Herlev passer på Herlev.

Et projekt, der ifølge Gitte Larsen ligger fint i tråd med den mission, som hun selv satte i søen, da hun trådte ind ad døren på Herlev Bygade 50, hvor lokalpolitiet dengang holdt til.

Prøvet lidt af hvert

Inden da havde hun som del af politiet siden 1986 prøvet det meste.

»Jeg har været med beredskabet på Christiania, og jeg har stået foran BZ’erne med plastikskjold«, fortæller hun, der stadig kan huske den der mærkelige følelse af at stå ansigt til ansigt med nogle unge, som hun dengang stort set var på alder med.

»Jeg havde jo ikke personligt noget imod dem, men var der, fordi jeg fik besked på det«, påpeger hun.

Senere kom hun på treholdsskift i Gladsaxe, hvorfra hun kørte ud til alverdens sager.

Der var for eksempel angrebet på rockerborgen i Titangade, utallige brande og tragiske hændelser. Sidstnævnte var aldrig rare at komme ud til.

Da hun efter mange år ’på vejene’ ansøgte og fik jobbet i Herlev, hvor hun i øvrigt senere blev daglig leder, krævede det lidt tilvænning i starten.

»Det var mærkeligt at gå fra treholdsskift til et otte-til-fire-job«, syntes hun, som dog hurtigt fik smag for lokalmiljøet.

Politiet som medspiller

For udover datidens lokalpoliti-opgaver som at udstede pas, tage ud med stævninger og andet papirarbejde, insisterede hun på at forlade skrivebordet fra tid til anden.

»Jeg tror, det er Kierkegaard, der har sagt, at hvis man ønsker at føre et menneske et sted hen, så skal man møde mennesket dér, hvor det er«, lyder det fra den erfarne betjent.

Derfor gik hun ofte ture rundt i Herlev og besøgte blandt andet klubber, daginsitutioner og skoler for at vise flaget og komme i dialog med de lokale.

»Politiet er for alle og ikke imod nogen. Det handler om at skabe medborgere i stedet for modborgere, og jeg ville vise, at jeg er Gitte, men jeg er også politibetjenten, der kan give en bøde«, forklarer hun, der kom vidt omkring.

Gode relationer

»Jeg har drukket rigtig meget kaffe og tyrkisk te«, smiler politibetjenten, der også blev inviteret hjem til borgerne.

Ikke mindst forældre til børn i området. Det skete selvfølgelig også, at hun inviterede sig selv.

»Jeg kan huske en, der sagde, at hvis Gitte ser os køre uden hjelm, så tager hun hjem til vores forældre«, griner hun, der også jævnligt oplevede, at folk ringede til hende for at spørge om råd.

Og arbejdstid eller ej. Det var sjældent, at telefonen ikke blev taget, og efterhånden fik Gitte Larsen rigtig god føling med, hvad der rørte sig i kommunen.

»Jeg har skrevet bøder ud – også til de unge, så jeg har nok ikke altid været ’flink’«, griner hun, der næsten heller aldrig har aflyst en aftale, hvis hun er blevet bedt om at tage ud og holde foredrag.

Relationsarbejde er vigtigt, påpeger hun.

Jeg har for eksempel altid gjort meget ud af at huske folks navne – og jeg er blevet ret god til det«, lyder det fra politikvinden.

De fire T’er

Mange år senere har hun ved flere lejligheder kunne mærke, at arbejdet har båret frugt.

»Jeg har flere gange mødt eller hørt fra nogle af de unge fra tidligere, som fortæller, at de nu har fået job, er kommet i militæret eller at deres liv går fremad«, forklarer hun, der med årene har givet sig selv et mantra, hun arbejder frem efter.

Det er ’de fire T’er’: Troværdighed, tillid og tilgængelighed, som giver tryghed.

»Jeg har været rigtig glad for at arbejde med at eksponere politiet, så folk kan føle sig trygge, opleve at vi er tilgængelige og troværdige i det, vi gør«, vurderer hun, der trods den forestående orlov stadig har svært ved at slippe sit kald.

Men så er det jo godt, at det kun er midlertidigt.

»Jeg er slet ikke færdig. Jeg har siddet i Herlev siden 1999, og der er ikke en eneste dag, hvor jeg har stillet mine sko det samme sted«, siger hun, der gerne vil videreudvikle på den efterhånden omfattende erfaring, hun har samlet sammen og ikke mindst de mange relationer.

»Det er nok bare sådan, jeg er. Når jeg bliver grebet af noget, så bliver jeg rigtig grebet«, understreger hun og tilføjer, at hun nok også er typen, der ikke giver op.

Så mon ikke lokalbetjenten vender tilbage.

Du er måske også interesseret i
Kommentarer
Henter kommentarer.....