Herlev Bladet

Fagregister top ann 4
Realize brochure ann

Spillested skal have ny leder

Jens Strøm stopper på Klauzdal

Skifte. Skal være leder af foreningshuset Rødovregård fra februar.

Ungdomskulturhuset Klauzdal skal nu til at se sig om efter en ny leder. Den nuværende, Jens Strøm, har sagt sin stilling op. Han skal fra 1. februar være leder af foreningshuset Rødovregård, som bygningsmæssigt i øvrigt er den sidste store gård, som er tilbage af den gamle landsby i Rødovre.

Afgørende kulturår

51-årige Jens Strøm har været med i afgørende kulturår her i Herlev. Han satte sig på en stol i kulturforvaltningen i november 2002. Ikke mindst var det så ham sammen med det daværende ungdomsråd, som kunne tage spillestedet Klauzdal i brug lørdag den 11. januar 2003.

Store navne i Herlev

I starten udviklede Klauzdal sig til langt mere at være et regionalt spillested end det lokale tilbud, som de fleste havde troet. Store navne kom forbi Herlev i midten af nullerne. Et højdepunkt anser Jens Strøm for at have været DAD-koncerten i foråret 2014, hvor Klauzdal var fyldt til bristepunktet.

Et godt tidspunkt

Det blev altså til godt 15 år i det lokale kulturlivs tjeneste.

»Nu tænker jeg, at det er et godt tidspunkt til at finde et job til de næste 15 år. Man bliver jo ikke yngre, og måske bliver man for gammel til at være leder af et ungdomskulturhus«‚ siger Jens Strøm.

Han er på Klauzdal til udgangen af denne måned. Det er muligt at sige farvel til Jens Strøm på Klauzdal fredag den 26. januar fra klokken 14.

Du er måske også interesseret i

Kommenarer er lukket, undtagen trackbacks samt pingbacks

Tilmeld dig vores nyhedsbrev!