Herlev Bladet

Fagregister top ann 4
Realize brochure ann

Stor pokalsucces for BMS Herlev – tre gange guld og to gange sølv

Det blev til tre guldmedaljer og to sølvmedaljer for BMS Herlev, da der i weekenden var finaler i landspokalturneringen.

I weekenden var der landspokalfinaler i dansk ungdomsbasket. BMS Herlev havde hold med i fem finaler ud af otte mulige. Og de talentfulde basketspillere hev tre guldmedaljer og to sølvmedaljer hjem, skriver klubben på sin hjemmeside.
Guldmedaljerne gik til BMS Herlevs U13-drenge, U15-piger og U17-damer. U15-pigerne gjorde sig særligt bemærket, da de vandt deres finale med de vanvittige cifre 126-9.
BMS Herlevs U17-herrer og U19-damer fik sølv, da de tabte deres finaler til henholdsvis AGF og Åbyhøj.
Læs også: Herlev dominerer dansk ungdomsbasket
Rekordmange i hold i finalen
Det er kun sket én gang før, at den samme klub har haft fem hold med i pokalfinalerne.
Det var sidste år, og dengang var det minsandten også BMS Herlev der slog rekorden. Og Herlevklubben er har generelt udviklet sig til at blive en særdeles dominerende faktor i dansk ungdomsbasket.
Landspokalfinalerne blev spillet i Rosenlundhallen og UCC Hallen, og alle finalerne er opgør mellem et hold fra Østdanmark og et fra Vestdanmark.
Læs også: DM-guld i basket til U16-damer

Du er måske også interesseret i

Kommenarer er lukket, undtagen trackbacks samt pingbacks

Tilmeld dig vores nyhedsbrev!