Herlev Bladet
Privat: 180×480 Høje stickers 1
Privat: 180×480 Høje stickers

Til Maddag i institutionen Æblehuset:

Mad kan mere end at mætte

Reportage. Børneinstitutionen på Dalbugten har en særlig madkultur. Og en helt speciel madmor. Det kan mærkes til den landsdækkende Maddag. Og det skulle gerne grundfæste vaner til et helt liv.

Mad er noget, man kan lugte. Føle, røre ved. Og naturligvis smage. Det er en sanselig oplevelse, som også bliver social. I hvert fald, hvis man er så heldig at være barn i institutionen Æblehuset på Dalbugten.

Teamwork

Her på en mild september-dag med efterår i sigte, den 12. september på den landsdækkende Maddag, gnasker en lille fyr på et blad. En gruppe piger rører i skålene, to fisk af torskefamilien ligger klar til bålet, og midt i det hele står kvinden, som er blevet en hel institution, når det handler om holdningen til børn og mad. 45-årige Rikke Friis Malver, madmor i Æblehuset. Og med en helt  fast overbevisning.

»Mad kan mere end at mætte«, fastslår hun og styrer  det store måltidsproducerende teamwork  meget karakteristisk iklædt en sort T-shirt med påskriften I Love Øko.

Så vigtigt i den tidlige alder

Maddag er en landsdækkende begivenhed arrangeret af Kost & Ernæringsforbundet og FOA. Mere end 28.000 børn satte sig sidste onsdag til bords for at fejre et fælles måltid. Men det er langt fra alle institutioner, der har madordninger.

»Vi vil selvfølgelig gerne have flere med. Det er så vigtigt i den tidlige alder», siger Rikke Friis Malver.

Der er et nyt og flot bålområde med muligheden for overdækning, som bliver indviet i Æblehuset. Så man kan blive ved og ved at lave mad på den fælles og sunde måde. Det er præcis pointen

 

Læs også reportage fra Street fodbold

Du er måske også interesseret i
Kommentarer
Henter kommentarer.....