Herlev Bladet

Fagregister top ann 4
Realize brochure ann

To gange DM-guld til Herlevs tennisveteraner

Herlev Tennis løb med to guldmedaljer og en sølvmedalje ved DM i veterantennis.

Der var stor succes for Herlevs ældste tennisspillere, da der lørdag den 4. august blev afholdt finaler i danmarksmesterskaberne i veterantennis.

I den ældste aldersgruppe 80+ gjorde Herlevs herrer rent bord, da de vandt guld i både single og doublerækkerne.

Læs også: Kem Ljungquist bokser med verdensstjerne

Peter Jessen fra Herlev Tennis tog sig af guldet i singlerækken med en overbevisende finalesejr over Niels Thiesen fra Lyngby. Cifrene i finalen blev 6/1 – 6/1 i Peter Jessens favør.

Den samme Peter Jessen var også i ilden i doublefinalen, hvor han sammen med makkeren Svend Lehmann besejrede Niels Thiesen og Per Krogh fra Lyngby med cifrene 6/2 -6/3.

Læs også: Cecilie Uttrup Ludwig vandt bjergkonkurrencen ved kvindernes Tour de France

I aldersgruppen 45+ blev det også til medaljer til Herlev Tennis. Jesper Mindsal fik spillet sig helt frem til finalen, men måtte i den sidste kamp se sig slået af Allan Larsen fra Gentofte. Jesper Mindsal tog sig dermed af sølvmedaljen i den aldersgruppe.

Danmarksmesterskaberne i veterantennis blev afholdt i Hareskov-Værløse Tennisklub.

Du er måske også interesseret i

Kommenarer er lukket, undtagen trackbacks samt pingbacks

Tilmeld dig vores nyhedsbrev!