Herlev Bladet

Fagregister top ann 4
Realize brochure ann

To måneder bag tremmer for at besidde børneporno

En 36-årig Herlevborger skal to måneder i fængsel for besiddelse af børneporno.

En 36-årig Herlevborger er blevet idømt 60 dages ubetinget fængsel for besiddelse af børnepornografisk materiale, og han har accepteret dommen. Det fortæller hans advokat Bjørn Lund Hansen.

Det betyder, at den dømte skal afsone to måneder bag tremmer som følge af de sexvideoer og billeder, som politiet beslaglagde 9. november sidste år på hans bopæl.

Der var tale om 400 børnepornografiske billeder samt 38 børnepornografiske videoer på henholdsvis to USB-nøgler, PC og mobil.

Materialet er defineret som børneporno, fordi det viste børn under 18 år i utugtige situationer.

Op til et års fængsel

Juridisk fordeles videoerne og billederne i kategorierne 1 til 2, således at de 341 billeder og 32 film ligger i ’kategori 1’, som er seksuelle situationer, hvor den mindreårige er alene.

De resterende 59 billeder og seks videoer vurderes til at være i ’kategori 2’, som er den mindreårige med en anden aktør.

Der er ingen i ’kategori 3’, der er den groveste og svarer til for eksempel voldtægt,  eller hvor flere aktører medvirker.

LÆS OGSÅ: Sag om besiddelse af børneporno for retten igen

Manden blev straffet i henhold til Straffelovens paragraf 235 stk. 2, som kan give op til et års fængsel. Derudover blev der på foranledning af  Kriminalforsorgen Glostrup udarbejdet en personundersøgelse.

Antallet af børnepornosager er steget svagt siden sidste år, fremgår det af tal fra politiets egen statistik.

Du er måske også interesseret i

Kommenarer er lukket, undtagen trackbacks samt pingbacks

Tilmeld dig vores nyhedsbrev!