Herlev Bladet
Privat: 180×480 Høje stickers 1
Privat: 180×480 Høje stickers

Vandingsforbud kan have store konsekvenser for fodboldbaner

Et forbud mod vanding af kommunens offentlige græsplæner er trådt i kraft. Det kan komme til at gå ud over byens fodboldbaner, vurderer formændene for henholdsvis HI Fodbold og B1973.

Klubformændene i HI Fodbold og B1973 frygter, at et vandingsforbud udsendt af HOFOR mandag, kommer til at gå ud over deres fodboldbaner.

»Det gør, at vi kan få nogle problemer med baner, der bliver slidt og nærmest ubrugelige. For HI fodbolds vedkommende vil det primært forkomme på de baner, der ligger mellem Lindehøjskolen og stadion. Hvis forbuddet fortsætter i en måned, så går der ikke lang tid, før vi ikke har noget som helst græs på banerne,« siger Kjeld Hansen, formand for HI Fodbold.

Forbuddet, som HOFOR har udsendt, lyder på, at kommunen ikke må bruge drikkevand til at vande offentlige græsplæner.

Tæt på en katastrofe

I B1973 er de også skeptiske i forhold til fremtiden for deres græsbaner.

Formand Bo Mondrup De Fries siger, at det kan komme til at give vidtrækkende konsekvenser både for fodboldklubben og kommunen.

»Vores baner går ganske enkelt ud, og det betyder, at vi skal slås med det her langt hen i efteråret. Det er ikke en katastrofe, men det er meget tæt på. Og noget at det værste er, at den udgift, der kommer, når banerne skal genoprettes, det kommer til at ligge kommunen til last. Og det bliver meget dyrere end at vande,« siger B1973s formand Bo Mondrup De Fries.

Forbuddet er udsendt efter, at forbruget er øget med 15 procent i forhold til, hvad det normalt ligger på ved denne tid. Der er ikke sat tid på, hvornår forbuddet ophører.

Du er måske også interesseret i
Kommentarer
Henter kommentarer.....