Herlev Bladet

Vildt comeback sikrer pokalsemifinale

Lemvig Baskets ligadamer havde søndag eftermiddag puttet vores Wolfpack-damer ned i sækken, men glemte at snøre den til, da det gjaldt.

Bagud 42-60 med 11 minutter tilbage af kvartfinalen lykkedes det alligevel landets yngste DL-trup at komme tilbage i kampen og slutte med sejr 76-74. Dermed er BMS Herlev blandt de sidste fire hold i Landspokalturneringen. En fænomenal imponerende indsats af Wolfpack DL.
Wolfpacks-damerne har tidligere i sæsonen besejret gæsterne fra det jyske i begge kampe i Dameliga-grundspillet. Men pokalbasket er noget andet end Ligabasket. Spørg bare de forsvarende mestre fra Hørsholm, som også søndag led sit første nederlag i hele sæsonen til Stevnsgade og dermed er ude af pokalen. Lemvig har desuden flere meget stærke profiler på holdet, og størstedelen af BMS Herlev-truppen havde lørdagens ungdomspokalfinale i benene.
Hjemmeholdet kom klart bedst fra start og vandt indledende periode i Rosenlundhallen med 24-17. I anden fjerdedel fik Lemvig meget bedre styr på holdets spil i begge ender af banen. Dermed kunne vestjyderne gå til halvleg med føring 35-39. Matchen var helt åben.
Uden scoring i fem minutter
Wolfpack scorede slet ikke i det første 5 minutter af 3. periode og i kampens 29. minut var vores helitinder nede med 18 point. Det stod 46-60 ved indgangen til sidste periode og i de første 6 minutter af den holdt Lemvig teten med en 10 point-føring. 
Herfra trådte Sam og Kimberlys tropper virkelig i karakter med et 13-0 run. Med masser af snu og snilde krydret med en knivspids held lykkedes det BMS Herlev at hive sejren hjem, og det var spændende til sidste sekund. For Wolfpack kan især fremhæves rebound-maskinerne Caroline Glud og Cecilie Jessen med henholdsvis 15 og 13 stk., mens Katrine Jessen toppede scoringerne med 20 point. Holdet var 89 procent på straffekastlinjen og det var i det hele taget en formidabel kollektiv indsats fra det unge hold.
Modstanderne i semifinalen bliver vinderen af kampen søndag aften mellem Høbas og Åbyhøj, og Wolfpack skal under alle omstændigheder spille på udebane.
Læs hvordan det gik BMS Herlev Wolfpack, da de havde besøg af Stevnsgade i weekenden i denne uges udgave af Herlev Bladet.
Læs også: Stor pokalsucces for BMS Herlev

Du er måske også interesseret i
Kommentarer
Henter kommentarer.....
Heleherlev.dk anvender cookies – Generelt bruges cookies til at genkende dig, når du besøger os igen og kan hjælpe med feks at. levere helt anonyme data til 3. parts applikationer som Google Analytics som vi benytter. Cookies benyttes til at forbedre din brugeroplevelse på Internettet.